Vælg en side

Vi forandrer fødevaresystemet

Med udgangspunkt i fødeværdikæden, er vi forandringsagenter. Fra gastronomi, håndtering af madspild og optimering af sensorik til bæredygtighed, nye forretningsmodeller og fødevareinnovation. Om KostkompagnietKontakt

Vi skaber bæredygtige fødeværdikæder

Hvad er Kostkompagniet og hvilke ydelser leverer vi?

Vores mission er at skabe bæredygtige sundhedsgastronomiske rammer for industri, landbrug og erhvervsliv indenfor fødevareproduktion, -forarbejdelse og bespisning. Via viden, smag og bæredygtighed skaber vi nye forretningsmodeller, fødevarer, innovation og vi hjælper aktivt forbrugerne til at navigere i et fødevaresystem af stigende kompleksitet.

Kostkompagniets primære funktion i samarbejde med erhvervslivet og landbruget er, at facilitere processer der hos slutbrugeren giver en større værdi af råvaren og måltidet. Den intellektuelle kapital kan fremmes ud fra mange parametre, men næringen – måltiderne skabt af råvaren – skaber selve fundamentet for læring og vitalitet.

Overfor forbrugerne arbejder vi på at skabe nye modeller for fødevarehandel med større bæredygtighed for derved at skabe alternativer til det eksisterende fødevaresystem, hvilket kan have mange former – fra kompetence udvikling til praktisk udført gastronomi.

Kostkompagniets team anvender forskning indenfor ernæring, økologi, biodynamik, bioetik, vitalitet, alternative økonomier, smagssensorik, gastronomi og landbrug. I en tværfaglig helhedsorienteret tilgang til alle former for arbejde indenfor fødevarer og måltidsarkitektur, tilbyder Kostkompagniet en lang række ydelser, der kan understøtte erhvervslivets, landbrugets og forbrugernes behov for bæredygtig optimalitet i fremstillingsprocessen.

Innovation

Vi arbejder med nye forretningsmodeller, samarbejdsrelationer, værdiskabelse og meget mere på tværs af fødevaresystemet. Eksempelvis har vi grundlagt Danmarks første bæredygtige fødevarehandel, arbejdet med nye forretnings- og samarbejdsmodeller og på det seneste skabt en ny model for lokal , økologisk fødevarehandel i kraft af Madselskabet.

Produktudvikling

Vi arbejder på at udvikle nye produkter som inkorporerer økologi, bæredygtighedstænkning, sensorik og masser af sund fornuft.

Formidling

Vi arbejder på at uddanne, påvirke og provokere borgere og virksomheder til at tænke bæredygtige fødevaresystemer. Formidlingen omfatter alt fra foredrag, workshops til bøger og artikler. En af kanalerne er portalen Foodpeace.org, der arbejder for at udbrede gennemsigtighed i fødevaresystemet. 

Bæredygtighed

Vi arbejder på at indføre bæredygtighedstankegang i alle dele af fødevaresystemet. Det omfatter både økologiomlægning af kantiner og fødevarevirksomheder, men også rådgivning omkring undgåelse af madspild og indtænkning af bæredygtighed og ansvarlighed i alle dele af fødevareproduktionen.

Videnscatering

Vi arbejder tværfagligt på at forbinde gastronomi med bevidsthed og kan som noget unikt levere kombinationen af madoplevelser og læring. Vi laver maden efter vore økologi- og bæredygtighedsprincipper og introducerer samtidig deltagerne for baggrund, tænkning og filosofien bag.

Fødevareetik

Vi hjælper virksomheder, organisationer og individer til at tænke fødevarer langt større end blot ernæring og introducerer dem til læringen om, hvordan vores fødevarer hænger uløseligt sammen med alt omkring os. Når vi er udstyret med den viden, kan vi for alvor begynde at forbedre sundhed, miljø og samfund.

Cases & erfaringer

Eksempler på projekter og initiativer

Ecologica

I samarbejde med Aalborg universitet, massiv økologi-omlægning af kantiner i Aalborg Kommune, herunder både uddannelse, økoomlægning og forandringsledelse

w

Jyske Bank

En lang række projekter omkring sundhed, gastronomi og undgåelse af madspild og Jyske Banks kantine i hovedkontoret blev efterfølgende udnævnt til Danmarks bedste

Bæredygtig fødevarehandel

Iværksætteri omkring økologisk, lokal, bæredygtig fødevarehandel. Først MadMarked-initiativet og efterfølgende Madselskabet. Har modtaget flere priser, bl.a. Dansk Designcenters Innovionspris og Årets Ægtivist

Z

Øko++ Økologi-omlægning

Omfattende projekt med økologiomlægning af en række kommuner, herunder politikker, standarder, undervisning mv.

Produktudvikling

Udvikling af nye produkter, bl.a. nye brødtyper for Hatting Bageri og nordiske produkter for restaurantkæde

TV, Bøger og formidling

Udvikling og udførelse af TV-programmer, bl.a. Ha Det Godt på DR1 med tilhørende bog samt en række andre TV-projekter

Pension & SUndhed

For Danica Pension udvikling af sundhedskoncepter for pensionskunder

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Uddannelse af DSB’s medarbejdere i forebyggelse og helbredelse af livsstilssygdomme via ernæring. 

Efteruddannelse

I samarbejde med Aarstiderne uddannelse af medarbejdere i Finansforbundet. Tillige uddannelse på Flyvevåbenets Officersskole

i

Sudhedskoncepter i plejesektoren

Udvikling af sundhedskoncepter for bl.a. plejehjem, bosteder for handicappede og hjemmet Majorgaarden.

Slankekassen

Udvikling af “Slankekassen” for Aarstiderne, herunder opskrifter og anden kommunikation over en længere periode.

Kogeskoler

Afholdelse af praktisk uddannelse i sundhedsgastronomi, bla. for håndværkere og familie hos Guldfeldt og Dako

Stop spild af mad

Rådgivning til organisationen Stop Spild af Mad, herunder fast plads i rådgiverpanelet, deltagelse i debatter mv.

Læringsmiljøer

Udvikling af det sundheds- og gastrobaserede læringskoncept Eat-Wise for Trinity konferencecenter.  

Forsyningskæder

Design og udvikling af koncepter for bæredygtige distributionssystemer til grupper af avlere og producenter

Forretningsmodel-innovation

Udvikling af nye samarbejdsmodeller mellem primærproduktion og afsætningsled i en udkantskommune 

Hvem står bag?

Birgitte Escherich er grundlægger af Kostkompagniet hvor hun med udgangspunkt i akademisk baggrund og en omfattende erfaring i fødevare-verdenen, udvikler nye produkter og ideer, er en anerkendt kommunikator omkring mad, gastronomi, ernæring, sundhed, økologi og bæredygtighed samt oponionsdanner, forfatter og meget mere.

Med en balast som cand. scient. pol fra Københavns Universitet, efteruddannelse i systemisk metode, certificeret Mediator Master Practicioner og ikke mindst en passion for mad, gastronomi og en omfattende viden om industrien fra mark til mave, arbejder Birgitte på at skabe et bedre forhold mellem fødevarer, kvalitet, sundhed, økologi, bæredygtighed og innovation.

Birgitte er forfatter til ”Kloge Kalorier” , ”Køkkenkræs og Kloge kontanter”, ”Kloge Kvinder – Kræsne Mænd” samt medforfatter til ”hadetgodt – sundt helt sikkert”. Tidligere fast klummeskribent i Politiken, og optrædende i flere programmer på DR1, herunder i flere sæsoner af Ha’ Det Godt-serien samt for TV2 og TV2East.

Birgitte arbejder tværfagligt med alle typer opgaver der ligger i feltet gastronomi, ernæring, smagssensorik og økologi og er yderligere en habil underviser, produktudvikler, forfatter, foredragsholder og vidensformidler på både akademisk og praktisk niveau.

De seneste år har Birgitte bl.a. fungeret som en del af rådgiverpanelet i Stop Spild af Mad, gastronomisk dommer, smagstester, undervist på Biovidenskabeligt Fakultet på uddannelsen Sundhed og Gastronomi, været medlem af Rådet for udvikling af Fødevareforskning og deltaget i en lang række formidlings- og forandringsprojekter i industrien. Samtidig er hun en anerkendt ekspert i fødevareinnovation og har udviklet nye produkter og services for en række større danske fødevarevirksomheder.

Birgittes projekter og initiativer har modtaget en del priser og udmærkelser, eksempelvis fik den bæredygtige take-away TAKK Dansk Design Centers Innovationspris og MadMarked har været udnævnt til Årets Ægtivist og kom i top 3 i Mad+Mediers udnævnelse af årets bedste madkommunikation i virksomhedskategorien. Birgitte er også tidligere udnævnt til årets iværksætter.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os på be@kostkompagniet.dk eller telefon 237 237 97.